
Datingens evolution og de nye kærlighedssprog
04. maj 2023
De fleste af os har nok hørt om de fem kærlighedssprog, som vi mennesker benytter os af, når vi skal kommunikere vores dybeste følelser til dem vi elsker. Din personlighed og dine erfaringer afgør hvilket kærlighedssprog du taler, og du ved måske allerede hvilket der er dit foretrukne?
I takt med at samfundet udvikler sig, gør sproget og kulturen det samme. Dette gælder selvfølgelig også vores kærlighedssprog, der stadig finder nye og friere udtryksformer. I dag åbner vi vores liv på en helt anden måde end vi gjorde for bare 10 år siden, og vi flytter hele tiden vores geografiske, sociale og mentale grænser.
Sugardating er et eksempel på denne udvikling. Datingsiden seeking.com har for nylig bragt en artikel, der påstår at sugardating beriger os med hele tre ekstra kærlighedssprog, så det samlede antal nu er oppe på 8.
De fem kærlighedssprog
I tilfælde af at du skulle have glemt de 5 traditionelle kærlighedssprog, kommer de her:
- Anerkendende ord (du udtrykker/oplever kærlighed gennem ros og anerkendelse)
- Kvalitetstid (du foretrækker udelt opmærksomhed og nærvær med din partner)
- Gaver (du værdsætter gavers betydning i din relation)
- Tjenester (du føler dig værdsat når du og din partner spontant gør ting for hinanden i det daglige)
- Fysisk berøring (du lægger den største værdi i kys, kram og intimitet)
De fleste mennesker taler selvfølgelig flere af disse kærlighedssprog, men mange af os kan nok nikke genkendende til at have et modersmål blandt de ovenstående.
De nye kærlighedssprog
Så langt så godt, men hvad er de tre ”nye” kærlighedssprog så for nogle? Og hvilke muligheder giver de os?
Ifølge seeking.com udvikler og udvider datingformer som sugardating altså vores kærlighedssprog. Mere præcist er der tale om tre nye kærlighedssprog, der alle åbner for en mere udadvendt dimension i vores kærlighedsliv, nemlig:
- Den intellektuelle samtale: Du tænder på at have dybe og udfordrende samtaler med din partner, samtaler der går udover ros og anerkendende ord.
- Den delte rejse: Du kan lide at opleve noget med din partner. Det kan være en geografisk rejse, men det kan også være at opleve noget nyt og vovet sammen, at udforske verden og tage på eventyr.
- Målsætning: Du ønsker at sætte og opnå fælles mål med din partner, at dele ideer og værdier, samt at støtte hinanden i at opnå hvad I hver især ønsker.
Dermed kan sugardating siges at bidrage til accepten og udbredelsen af nogle friere og mindre normbundne relationer, en tendens som er helt i tråd med hvad vi ellers ser i samfunds- og kulturdebatten.
Mod det uendelige univers!
Det nye, woke sprog, som vores samfund er ved at lære, gør det gradvist lettere og mere acceptabelt at bryde med normerne og skabe det liv vi ønsker.
Udviklingen har rykket ved den måde vi dater på, klæder os på, spiser på - bor sammen og skaber familier på – og den fortsætter med ufortrøden styrke.
Med de tre nye kærlighedssprog åbnes der i højere grad op for den store verden omkring os. Fokus bliver hermed flyttet væk fra parforholdets hverdagssymbiose, og koncentrerer sig mere om parrets tilgang til og møde med verden.
Et succesfuldt parforhold behøver altså ikke længere at udgå fra en fælles adresse, en fælles humor eller vision kan også gøre det.
Dit liv – dine regler!









